Jeanett Debb, er sangerinde og sangskriver.

I år 2000 skrev hun nummeret "House Of Fire", der blev brugt som titelmelodi i den første udgave af Big Brother i Danmark.

Året efter udgav hun albummet "Virtualize" på Sony Music og skrev kontrakt med Warner/Chappell Music som komponist og sangskriver.

I den forbindelse boede og arbejdede hun 4 måneder i Australien med det formål at skrive nye sange - deriblandt nummeret "No Rhyme And Reason", der i 2004 var i rotation på MTV UK.

Jeanett Debb synger endvidere i jazztrioen All That Jazz og har været med i en lang række musikalske projekter.

Siden efteråret 2005 har hun brugt det meste af sin tid på projektet "Danske Vuggeviser", der blev startsskudet til et helt andet projekt, hvor børne-tegninger blev til børne-tøj (2007). Læs mere om dette her: www.lulla.dk.

Hen over sommeren i 2010 har Jeanett arbejdet på indspilningerne af nye sange, til en kommende børne-jazz-udgivelse. Denne gang er det morgensange Jeanett har kastet sig over. Indspilningerne er blevet til i samarbejde med blandt andet Tom Politzer (Tower Of Power) og Naomi White.

Sideløbende arbejdes der på et lounge-projekt, der i mange år har været på tegnebrættet. Udtryksmæssigt er der lige dele pop, jazz og electronica.

I oktober måned (2010) har Jeanett født en datter.